Kære nye elev,

Vi glæder os til at møde dig
mandag den 14. august 2017 kl. 9.30 - 13.15.

Vi mødes i kantinen lige inden for hovedindgangen, men allerede foran skolen vil du blive modtaget af årets tutorer. De står klar med skilte, så du let kan finde frem til dem, der er tutorer for netop din klasse.

I selve kantinen skal du sidde sammen med din nye klasse. Der er skilte på stolerækkerne og tutorer til at hjælpe. Spørg endelig hvis du er i tvivl om noget.

Program i kantinen

  • Velkomst ved rektor Johnny Vinkel
  • Præsentation af lærerne
  • Velkomst på vegne af tutorerne ved Alberthe 2.z og Jonas 3.a
  • Fællessang

Resten af dagen foregår sammen med din klasse, dine teamlærere og tutorer. Du vil få udleveret bøger og blive præsenteret for introskemaet. Og ellers står programmet på forskellige sociale aktiviteter, så I bliver rystet godt sammen som klasse allerede fra starten.

Skolens øvrige elever møder først torsdag den 17. august kl. 8.10 efter almindeligt skema.

 

 

 

Læs mere