Hvis du er nysgerrig efter at opleve hverdagen og undervisningen på det almene gymnasium og på Himmelev Gymnasium i særdeleshed, er du altid velkommen til at besøge os. Ring eller skriv, så vi kan aftale nærmere om en rundvisning, en besøgsdag eller en snak med en studievejleder.

Alle elever i 8. klasse skal i foråret på introduktionskursus på to forskellige ungdomsuddannelser. På Himmelev Gymnasium kan du snuse til livet på stx. Vi har altid mange hold på besøg i ugerne efter vinterferien.

I 10. klasse får alle elever i efteråret tilbudt et brobygningsforløb af en uges varighed på en ungdomsuddannelse, og her skal du vælge, om det er stx eller hf, du vil besøge.

Vi gør os umage med at sammensætte et program, der både viser det faglige niveau og det gode studiemiljø i gymnasiet.


Introduktionskursus for 8. klasse

Alle vores introduktionskursushold får tilknyttet en kontaktlærer og 5-6 elevguider, som skal sikre, at du får en tryg og god oplevelse, mens du er på besøg hos os. Du kommer også til at møde en studievejleder, som vil fortælle om, hvordan stx-uddannelsen er sammensat.

Du kommer til at opleve et bredt udvalg af gymnasiets fag i løbet af de to dage, og så vil der også være nogle sociale aktiviteter sammen med dine guider og din kontaktlærer.

Hvis du er tilmeldt et introduktionskursus på Himmelev Gymnasium, vil du få et velkomstbrev med posten med information om bl.a. mødetid og skema.

Du skal søge om optagelse gennem din UU-vejleder. Det er UU, der fordeler eleverne på gymnasierne.

Brobygning for 10. klasse

Når du er i brobygning på Himmelev Gymnasium, vil du blive introduceret til og undervist i nogle af de fag, man har i gymnasiet. Du skal også regne med at få lidt lektier for i løbet af ugen. En af dagene får du også lov til at prøve "En dag som gymnasieelev", når du skal følge en elev på skolen en hel dag.

En studievejleder vil fortælle dig om, hvordan enten stx- eller hf-uddannelsen er sammensat.

Du kommer også til at lære nogle af vores elever at kende, for hvert brobygningshold har sine egne elevguider, som bl.a. vil vise rundt på skolen og fortælle dig om hverdagen som gymnasieelev.

Hvis du er tilmeldt et brobygningsforløb på Himmelev Gymnasium, vil du få et velkomstbrev med posten med information om bl.a. mødetid og skema.

Du skal søge om optagelse gennem din UU-vejleder. Det er UU, der fordeler eleverne på gymnasierne.

 

Læs mere