Går du i 8., 9. eller 10. klasse og overvejer du at søge enten stx (den røde hue) eller hf (den lyseblå hue), når du skal i gang med en ungdomsuddannelse?

Himmelev Gymnasium slår dørene op og byder dig indenfor i varmen tirsdag den 23. januar 2018 kl. 19-21.

Kig forbi og mærk stemningen på byens hyggeligste gymnasium. Vi har ca. 750 elever og 70 lærere, og vi glæder os til også at lære dig at kende og være med i din udvikling fra elev til student.

Du vil i løbet af aftenen både møde rektor, studievejlederne, lærerne og en hel masse søde elevguider, der står klar til at vise dig og dine forældre rundt og svare på alle jeres spørgsmål. Besøg studieretningerne på stx eller fagpakkerne på hf. Snus lidt til gymnasielivet og de mange tilbud efter skoletid.

Du kan bl.a. høre om:
Studieretninger på stx
Fagpakker på hf
Den særlige Himmelev-stemning
Karrieremuligheder
Obligatoriske fag og valgfag
TeamDanmark-ordning
Talentprogrammer
Udveksling, studieture og internationalt samarbejde
De kreative fag
Musical
Elevråd
Skoleblad
Fester og musikcaféen Blue Note
Studievejledningens tilbud
Tilbud for ordblinde
SU og Ungdomskort
......og meget mere.

Vi begynder samlet i kantinen kl. 19.

Hvis du ikke kan vente helt til januar, så kan du allerede nu se nærmere på studieretninger (stx) og fagpakker (hf) ved at prøve vores studieretningsvælger og fagpakkevælger

Parkering

Vi har rigtig mange gæster i huset, når der er Åbent hus, og vi anbefaler derfor, at du kommer i god tid. Parkeringspladsen har plads til 100 biler, og den bliver hurtigt fyldt op. Der er også mulighed for at parkere ved Himmelev Hallerne på den anden side af vejen. Alternativt er der plads på parkeringspladsen ved MENY på Himmelev Sognevej (2 minutters gang fra skolen) eller på villavejene omkring skolen.

Besøgsdage i uge 7

Hvis du går på efterskole eller af andre grunde er forhindret i at kigge forbi til Åbent hus, så har vi besøgsdage i uge 7. Du tilmelder dig ved at sende en mail til uddannelsesleder Louise Ravn: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Læs mere