På Himmelev Gymnasium arbejder vi systematisk med evaluering og kvalitetssikring af både undervisning og undervisningsmiljø.

Selvevaluering

Skolens indsatsområder er en vigtig del af Himmelev Gymnasiums selvevaluering. Derudover indeholder selvevalueringen medarbejder- og elevtrivselsundersøgelser, samlet eksamensresultat, overgang til videregående uddannelse samt fravær og frafald.
Rektor har det overordnede ansvar for selvevalueringen.

Elevevaluering

Vi har de seneste år arbejdet målrettet med fokus på formativ (fremadrettet) evaluering og med karakterfrihed i efterårssemesteret på de fleste hold. Vores elever og deres læring evalueres løbende i undervisningen fx via feedback på skriftlige opgaver, mundtlig evaluering og evalueringssamtaler.

Større skriftlige opgaver som dansk-historieopgaven (1g) og studieretningsopgaven (2g) evalueres med en mundtlig prøve. Eleverne er desuden til interne prøver ("årsprøver") både mundtligt og skriftligt ved afslutningen af 1g, 1hf og 2g samt til terminsprøver i 2hf og 3g.

Vi gennemfører en årlig elevtrivselsundersøgelse ud fra de rammer, der er fastlagt af ministeriet.

Det er lærerne, der står for elevevalueringen på klasse- og elevniveau. Ledelsen er ansvarlig for elevtrivselsundersøgelsen.

Undervisningsevaluering

Mindst 2 gange om året evaluerer eleverne undervisningen, læreprocesserne og lærernes didaktiske valg på hvert hold.

Mindst 1 gang om året skal eleverne have mulighed for at besvare en anonym undervisningsevaluering.

Det er faglærerne, der er ansvarlige for undervisningsevaluering og opfølgning.

Skoleevaluering

Himmelev Gymnasium udfører de lovpligtige skoleevalueringer og gennemfører således Medarbejdertrivselsundersøgelse og Arbejdspladsvurdering.

Skolens overordnede præstationer undersøges via data om eksamensresultater, elevernes overgang til videregående uddannelse samt frafald og fravær.

Det er ledelsen og MIO, der er ansvarlig for skoleevalueringen.

 

Hvis du vil have det fulde overblik over Himmelev Gymnasiums evalueringsplan og kvalitetssystem, skal du klikke her >

Læs mere