Abstract Indledning
Analyse Konklusion
Argumentation Konklusion i AT-synopsis
Bilag Litteraturliste
Delkonklusioner (AT) Opgaveformulering
Diskussion Perspektivering
Fortolkning Problemformulering (AT)
Henvisninger Redegørelse
Indholdsfortegnelse Sammenligning
  Vurdering

Abstract

Når du skriver SRO, SSO og SRP skal din opgave indeholde et kort resumé på engelsk, kaldet et abstract.
Abstractet udarbejder du efter selve opgaven er skrevet. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgaven.
Abstractet skal placeres umiddelbart inden indholdsfortegnelsen i din opgaver (dvs. som side 2, da opgaveformuleringen er side 1)
Vejledning i abstractets indhold og form >
Eksempel på abstract i dansk/samfundsfag >
Eksempel på abtract i dansk/biologi >

Analyse

Ved en analyse opløser man en tekst eller genstand i dens bestanddele for derefter at se, hvordan disse dele forholder sig til hinanden, og hvad de betyder for tekstens udsagn som helhed. En analyse skal bruges til at sige noget væsentligt om teksten eller genstanden; det er derfor ikke altid nødvendigt at inddrage alle iagttagelserne. En analyse er en neutral fremstilling, der bruges som argumentation for de fortolkende udsagn, man kommer med.

Argumentation

At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Argumentation består af konklusioner og argumenter. Konklusionen er det, man vil overbevise nogen om. Argumenterne er de grunde, som man bruger til at overbevise med. Argumentationen skal være saglig, dvs. at argumenterne skal være sande, og at der skal være en relevant sammenhæng mellem konklusion og argumenter.

Bilag

Eventuelle bilag skal placeres efter litteraturlisten. De kaldes bilag 1, 2 etc. og skal have overskrifter. Hvis man har bilag, skal dette fremgå af indholdsfortegnelsen. Bilag tæller ikke med i opgavens omfang eller i vurderingen af opgaven. Bilag kan f.eks. være grafer, tabeller, billeder, noder, artikler, skemaer eller lign., der refereres til i opgaven. Det er en vurderingssag om eksempelvis et billede skal med i opgaven eller vedlægges som bilag. Denne vurdering beror bl.a. på, hvor ofte du refererer til billedet i din opgave, samt hvor centralt det er for din besvarelse af opgaven.

Delkonklusioner (AT)

Besvarelse af hver enkelt af dine underspørgsmål. Her skal du være meget økonomisk og kun nævne resultaterne. Mellemregningerne kan du altid komme ind på til den mundtlige eksamen. Sørg for en overskuelighed i synopsen, der gør det klart, hvordan underspørgsmål og delkonklusion hænger sammen.

Diskussion

At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter op mod hinanden og forklarer, hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Man kan godt diskutere synspunkter, selvom man er enig i det, der er skrevet.

Fortolkning

At tolke betyder egentligt at forstå.
Vi tolker, når vi fastlægger betydningen og virkningen af forskellige forhold i en tekst. Fortolkning er at finde en betydning i teksten, som ikke umiddelbart er synlig.
En fortolkning er baseret på en analyse. Man kan ikke fortolke en tekst uden først at analysere dens enkeltdele og sammenhængen imellem disse.
Man fortolker, når man sammenfatter de iagttagelser, man har gjort sig igennem sin analyse.
Husk altid at underbygge din fortolkning med henvisninger til dit tekstmateriale.

Henvisninger

I akademiske opgaver slaæ du lave henvisninger, når 1) du briuger idéer/information fra bøger/kilder, og 2) når du dokumenterer noget, fx har et citat. Denne henvisning placeres i en fodnote.
Når du laver en fodnote, skal der stå 1) Forfatterens navn, titel, årstal, sidetal, fx Poul Brejnrod, Sociologi, 2011, s. 14

Indholdsfortegnelse

På en side for sig selv umiddelbart efter abstractet indsættes en indholdsfortegnelse. Her skrives afsnittenes overskrifter med sidetalshenvisning.
Hvis du bruger bilag, så skal de placeres efter litteraturlisten helt bagerst i opgaven, og de skal fremgå af indholdsfortegnelsen.
Du kan få Word til at lave en indholdsfortegnelse for dig ved at markere overskrifterne i din brødtekst som netop overskrifter (under TYPOGRAFIER). Her kan du også vælge hvilket niveau din overskrift skal være på.

Indledning

Indledningen bør normalt fylde under én side. Den kan med fordel skrives som noget af det sidste.
Tænk din indledning som en slags ’manual’ og appetitvækker for din læser.
Det er vigtigt, at læseren bliver præsenteret for de væsentligste pointer i indledningen. Ved at give læseren nyttige oplysninger om opgaven får han/hun en forforståelse af, hvad målet med opgaven er. Desuden skal indledningen vække læserens interesse.
En indledning skal indeholde:
• en kort præsentation af emnet
• kort præsentation af pointerne i din opgaveformulering
• opbygning, fokus og afgrænsning
• en kort begrundelse af hvorfor emnet er interessant/relevant/aktuelt. Her skal du være objektiv og forklare, hvorfor emnet er af faglig/evt. almen interesse og dokumentere dette.

Du skal undgå:
• at blive personlig – fx ‘Jeg synes emnet doping er særdeles spændende, da jeg selv har mødt nogen, der har taget steroider…’
• at gå i detaljer. De hører hjemme i selve opgaveteksten.
• at teksten bliver for lang.
• at bruge vendinger som ’Jeg vil prøve at...’ Det giver indtryk af usikkerhed.

Konklusion

Det er i konklusionen, at trådene samles. Den skal være en opsummering af de pointer, der er argumenteret for i opgaven. Her sammenfatter du altså kort sagt, hvad du er kommet frem til i din opgave. Det er et absolut krav, at du forholder dig til opgavens opgaveformulering.
Konklusionen bør fylde ca. 1 side og placeres efter opgavens hovedafsnit før litteraturlisten.
De spørgsmål som du kan overveje i konklusionen er:
• Hvad har du fundet frem til?
• Har du opfyldt dit formål?
• Hvad kan dine resultater benyttes til?
• Var dine metoder og teorier velegnede til dit formål?
• Er du blevet klogere på problem og metode/teorier?
• Hvad ved vi stadig ikke? Hvilke muligheder bør udforskes?

Konklusion i AT-synopsis

Skal klart og tydeligt og tværfagligt besvare problemformuleringen. Alle elementer i problemformuleringen skal besvares her. Der er ikke tale om en opsamling af delkonklusioner, hvor de samme ting gentages, men en samlet formulering af et svar. En syntetisering af delkonklusionerne, kan man sige. Det er altså ikke her, at du skal arbejde redegørende! Husk, at der ikke må stå nyt stof i en konklusion.

Det vil sige, at konklusionen kan rumme en afsluttende vurdering, ligesom perspektiveringer af forskellig slags med fordel kan inddrages i konklusionen. Prøv i konklusionen at demonstrere overblik, sammenhæng og fornemmelse for opgavens progression.
Husk at der ikke må introduceres nye oplysninger eller problemstillinger i konklusionen! Husk også at en evaluering af dine personlige erfaringer med opgaven ikke skal indgå, skriv fx ikke: mit kendskab til Holocaust er blevet væsentligt forbedret… eller jeg synes, jeg har lært meget om nazismen…
Litteraturhenvisninger
I akademiske opgaver skal du lave henvisninger, når 1) du bruger idéer/information fra bøger/kilder, og 2) når du dokumenterer noget, fx har et citat. Denne henvisning placeres i en fodnote.
Når du laver en fodnote, skal der stå 1) Forfatterens navn, titel, årstal: sidetal, fx Poul Brejnrod, Sociologi, 2011, s. 14.

Litteraturliste

Kun det materiale, du har anvendt, skal på litteraturlisten.
Læg mærke til, hvad der skal kursiveres, hvor der skal være punktum/kolon/komma.
Du skal ikke sortere materialet efter type; alt skal stå i én liste i alfabetisk orden.  

Bog med én forfatter: Efternavn, fornavn. Titel. Forlagets hjemby: Forlag, udgivelsesår.
Bog med flere forfattere: Efternavn, fornavn, m.fl. Titel. Forlagets hjemby: Forlag, udgivelsesår.
Bog i oversættelse: Efternavn, fornavn. Titel. Oversat af oversætters navn. Forlagets hjemby: Forlag, udgivelsesår.
Tekst i en antologi eller tekstsamling: Efternavn, fornavn. “Tekstens/kapitlets titel” Bogens titel. Forlagets hjemby: Forlag, udgivelsesår: sidetal.
Artikel i et tidsskrift (papirudgave): Efternavn, fornavn. “Artiklens titel” Tidsskriftets titel udgavens nr (udgivelsesår): sidetal.
Artikel i en avis (papirudgave): Efternavn, fornavn. “Artiklens titel” Avisens titel dato for udgivelse, sektion af avisen: sidetal.
Internetsider kopieres og sættes ind således:
politiken.dk/kultur/art6137647/Fyret-fra-Berlingske-Rost-forfatter-og-kontroversiel-debattør-er-klar-med-ny-bog-om-sorg (besøgt 1.10.2017)

Opgaveformulering

Formålet med en opgaveformulering er at vinkle og afgrænse det emne, som du skal skrive om.
Den skrives af dine vejledere. Der vil i en opgaveformulering være en række krav, som du skal opfylde i din opgave. I opgaveformuleringen bruges ofte imperativer (bydeformer) der knytter sig til de taksonomiske niveauer:

Eksempel
Gør rede for karakteristiske træk ved Det moderne Gennembrud samt for hvad Bloomsbury-gruppen stod for.
Analysér og fortolk Amalie Skrams Constance Ring (1885) med særligt fokus på de ægteskabelige forhold. Analysér E. M. Forsters Howards End (1910) med særligt fokus på kvinders muligheder i forskellige sociale lag.
Diskutér med udgangspunkt i teksterne lighed og forskelle på kvinders rettigheder/muligheder i Danmark og England.

Perspektivering

At perspektivere vil sige at sætte ind i en større og mere principiel sammenhæng.

Problemformulering (AT)

Formålet med en problemformulering er at vinkle og afgrænse det emne, som du ønsker at skrive om.
Du skriver selv problemformuleringen. En god problemformulering udspringer ofte af DIN undren omkring et emne.
Problemformuleringen indeholder et hovedspørgsmål og en række underspørgsmål, som du ønsker at søge svar på.
Derfor er en problemformulering opbygget af spørgsmål (hv-ord), der følger de taksonomiske niveauer.

Eksempel
Hvorfor fik katastrofen på Utøya betydning for norsk national identitet?
Hvilke samfundsstrukturer i det senmoderne samfund har gjort, at Anders Breivik har kunnet udvikle sig, som han har gjort?
Hvordan blev katastrofen formidlet i medierne umiddelbart efter Breiviks massakre?
Hvorfor leder Breiviks ideologiske grundlag og virkelighedsforståelse til sidst til handling?

Redegørelse

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne. Redegørelsen skal være loyal, saglig, systematisk og redelig og må ikke indeholde subjektive udsagn. Fokus skal være på opgavens hovedspørgsmål. Redegørelsen skal dokumenteres. Pas på tekstnærhed, dvs. ubevidst kopiering af den anvendte litteraturs ordlyd.

Sammenligning

En sammenligning skal være neutral og foretages derfor på grundlag af en analyse. Det kan f. eks. være en sammenligning af to forskellige opfattelser af det samme fænomen. Man kan fokusere på ligheder eller forskelle eller begge dele.

Vurdering

At vurdere vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man kan vurdere synspunkter og argumenter og dermed tage stilling til, om de er holdbare. Man kan også vurdere forskellige muligheder for fortolkning og forklare, hvorfor man vælger én fortolkning og afviser en anden. Uanset hvad man skal vurdere, kræver det en selvstændig personlig stillingtagen - med dokumentation!


Tilbage til toppen >

 

Læs mere