Vi forventer, at du går i gang med at arbejde med den større skriftlige opgave (SSO) allerede i september i 2.hf. Selve skrivningen af opgaven foregår fra den 14. december kl. 14.15 til den 21. december kl.14.15. Din normale undervisning er aflyst i skriveperioden.

Du skal arbejde med dit materiale med stor selvstændighed. Dvs. at du skal arbejde systematisk og vise, at du forstår det, du læser, og kan bruge det kritisk i arbejdet med spørgsmålene og opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at du besvarer alle spørgsmål i opgaveformuleringen.

Krav til opgaven

  • SSO'en er individuel og skal skrives i 1-3 fag. Et af fagene skal være på mindst B-niveau.
  • Hvor meget opgaven skal fylde, står i opgaveformuleringen. Det er oftest 10-15 sider.
  • Opgaven skal indeholde et kort engelsk resumé, et abstract, på 15-20 linjer.
  • Skriftstørrelse 12, skrifttype Times New Roman eller anden letlæselig skrifttype, 1½ linjeafstand, standardmargen
  • Husk at forside, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag, billeder og illustrationer ikke tæller med i det samlede sidetal.
  • Sidenummereringen starter efter forsiden, og hver side i opgaven skal nummereres.
  • Du skal selv sørge for kopi af audiovisuelle bilag, hvis de ikke er nemme at få fat i på biblioteket. Hvis du har tekniske problemer, er det vigtigt, at de henvender dig til skolen i god tid, inden tidsfristen udløber. Du har selv ansvaret for i løbet af opgaveugen at foretage den nødvendige backup af din opgave. Hvis tidsfristen overskrides, vil du normalt ikke kunne få en fuld hf-eksamen.

Vigtige datoer

Uge 37-38 Studievejlederen informerer om SRP i klassen
Uge 37-38 Klassens lærere informerer om mulighederne for at skrive SRP i deres fag
22. september 2017 Valg af fag (vælges via lectio)
3. oktober 2017 Skemalagt vejledning
6. oktober 2017 Valg af emne (blanket udfyldes og underskrives på kontoret)
23. oktober 2017 Skemalagt vejledning
22. november 2017 Skemalagt vejledning
14. december 2017 Opgaven udleveres i kantinen af dine vejledere kl. 14.15 og offentliggøres derefter på Netprøver
21. december 2017 Opgaven afleveres på www.netprøver.dk senest kl. 14.15

Din SSO skal uploades på www.netprøver.dk inden for tidsfristen! Efter kl. 14.15 vil det ikke længere være muligt at uploade opgaven. Du skal bruge enten NemID eller UNI-login.
Du kan finde en vejledning til Netprøver og upload af SSO her >

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen udarbejdes af din(e) vejleder(e) og vil have en sådan form, at du ikke på forhånd kan udarbejde den endelige besvarelse.
Opgaveformuleringen vil udformes således, at der tages hensyn til de idéer, du har drøftet med din(e) vejleder(e) i vejledningsperioden.
Opgaveformuleringen er konkret, afgrænset og angiver præcist, hvad der kræves af dig. Den skal også inddrage nogle aspekter, eller inkludere bilag, du ikke kender fra vejledningen.

Opbygning af opgaven

  1. Forside med opgaveformuleringen - den får du udleveret af dine vejledere.
  2. Abstract. Placeres efter forsiden.
  3. Indholdsfortegnelse
  4. Indledning
  5. Redegørelse
  6. Analyse
  7. Fortolkning/Diskussion/Perspektivering
  8. Konklusion
  9. Litteraturliste
  10. Bilag

Denne opbygning er vejledende og passer bedre til humanistiske og samfundsfaglige opgaver end naturvidenskabelige. Spørg altid dine vejledere, hvis du er i tvivl.

Vejledning og skriveperiode

Når du har valgt hvilke(t) fag du ønsker at skrive i, vil du få tildelt vejleder(e), og I skal så i fællesskab finde et egnet emneområde inden for fagene.
Der er afsat tid til vejledning tre gange.    
Første gang du møder din(e) vejleder(e), skal du have dit forslag til emneområde med og også gerne en liste over materialer, du vil arbejde med.
Efter valget af emneområde skal du sammen med din(e) vejleder(e) afgrænse dit emne med henblik på den endelige opgaveformulering.
Hvis I er flere elever, der har valgt samme emneområde, vil I få forskellige opgaveformuleringer.
I skriveugen har du mulighed for at komme i forbindelse med din(e) vejleder(e) for at få vejledning. Det er en god idé at aftale på forhånd, hvordan du kan kontakte dem.

Henvisninger og bilag

Du skal altid henvise til, hvilken kilde dine citater, figurer og andre oplysninger er hentet fra. Hvis du ikke gør dette, kan dele af opgaven bedømmes som snyd. Det er vigtigt, at layout giver et klart indtryk, og at billeder og tabeller er logisk placeret og inddrages i teksten, så opgaven er let at læse.

Bedømmelseskriterier

  1. Besvares alle dele af opgaveformuleringen?
  2. Er besvarelsen tilstrækkeligt målrettet/fokuseret i forhold til opgaveformuleringen?
  3. Er besvarelsen hensigtsmæssigt disponeret med hensyn til rækkefølgen af de enkelte afsnit? Er vægtningen af de enkelte afsnit passende?
  4. Bliver relevante faglige begreber og metoder anvendt og bruges de korrekt?
  5. Er den sproglige udformning klar og præcis samt ensartet igennem hele opgaven?
  6. Er der præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation?
  7. Er alle kilder oplyst, og er litteraturlisten i orden?
  8. Er materialeudvalget relevant, passende i omfang og anvendt hensigtsmæssigt?
  9. Hvis der indgår mere end ét fag i besvarelsen: Bliver fagene tilgodeset ligeligt - og lige relevant i forhold til den opstillede opgaveformulering?

Husk at læse grundigt korrektur på opgaven inden afleveringen.

Ordforklaringer m.m.

Abstract
Abstract - eksempel (da-sa)
Analyse-argumentation
Bilag
Diskussion
Fortolkning
Fremstilling af indholdsfortegnelse og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Indledning
Konklusion
Litteraturhenvisninger
Litteraturliste
Opgaveformulering
Perspektivering
Redegørelse
Sammenligning
Vurdering

 

 

Læs mere