Samfundsvidenskab

  • Hvorfor er Trump præsident, når Clinton fik flere stemmer?
  • Hvad kommer Brexit til at betyde for englænderne – og for os?
  • Hvorfor er der så mange hjemløse i London?

Hvis du er interesseret i disse problemstillinger og gerne vil vide mere om, hvorfor verden ser ud, som den gør, så er denne studieretning sikkert noget for dig. Du vil komme til at arbejde med både dansk og international politik, med økonomi og med sociologi. Samtidig vil du med engelsk på A-niveau få nærmere kendskab til kultur, historie og samfundsforhold i især Storbritannien og USA.

I den daglige undervisning arbejder vi ofte produktorienteret. Det kan handle om at danne sit eget parti med tilhørende medlemsavis og valgvideo, lave nyhedsudsendelser på engelsk eller holde taler. Samarbejdet mellem de to studieretningsfag indeholder bl.a. ekskursioner til forskellige organisationer og politiske partier, feltstudier i relevante byområder, besøg på ambassader og virksomheder.

Valgfag

1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (biologi, fysik eller naturgeografi) samt 2 frie valgfag på mindst C-niveau, fx psykologi C og idræt B

Hvilke uddannelser får jeg adgang til?

Se oversigten på Uddannelsesguiden/Adgangskortet. Husk at dine muligheder kan udvides med dine valgfag. Prøv at taste valgfagene ind i oversigten i linket.

‹ Tilbage til studieretninger

Læs mere