Sprog

  • Hvorfor er vi i Danmark så vilde med det farverige og punkede kulturmekka Berlin?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem fake news og opbakningen til det tyske indvandrekritiske parti AfD?
  • Hvordan fremstilles Brexit og konsekvenserne heraf i de europæiske medier?

Disse spørgsmål er noget af det, vi arbejder med i denne studieretning. Engelsk er det vigtigste internationale sprog i den globaliserede verden, og tysk er vores vigtigste nabosprog.  Begge er desuden stærkt efterspurgte i erhvervslivet. 

Du vil få et solidt fundament for internationale udfoldelser med fokus på kommunikation og sprogbevidsthed, og du vil måske endda nå en større forståelse af, hvem du selv er gennem mødet med to store landes spændende kultur og historie. Fra fredsskaberen Willy Brandt til den fortsat aktuelle ÜberMutti Angela Merkel. Fra Alexanderplatz til Reichstag. Tyskfaget udvikler sig stadig fra sine rødder, som vi ser dem hos Goethe, Kant og Brecht, til de hektiske beats fra en af Europas vigtigste metropoler; Berlin.

Du vil få mulighed for at komme på en ekstra lille studietur – ud over turen i 2.g. Tyskland og i særdeleshed Berlin ligger jo så tæt på. Det samme gør den gamle Hansestad Lübeck, som vi ofte besøger på juletur.

Få en samlet oversigt over studieretningsudbuddet samt fagene og niveauerne i løbet af de 3 år her >

Valgfag

1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (biologi, fysik eller naturgeografi) samt 2 valgfag på enten B- eller C-niveau, fx idræt B og psykologi C.

Hvilke uddannelser får jeg adgang til?

Se oversigten på Uddannelsesguiden/Adgangskortet. Husk at dine muligheder kan udvides med dine valgfag. Prøv at taste valgfagene ind i oversigten i linket.

‹ Tilbage til studieretninger

Læs mere