Himmelevs lærere er hverdagens helte. De er der for dig, både når du skal udfordres til lige at give den en ekstra skalle for at få styr på det med tværvektor og når de spørger til, hvordan din dag har været.

Til dagligt mærker vi det også. At der er et særligt bånd mellem eleverne og lærerne på skolen. Måske handler det også om, at vi aktivt og bevidst netop arbejder med relationer og tolerance og nærvær på skolen. D

Måske skyldes forbindelsen, at skolen har en perfekt størrelse, hvor vi kan balancere mange muligheder med nærhed til den enkelte elev. Eleverne kender hinanden på tværs af årgange, og lærerne og rektor kan huske deres ansigter og navne når de bliver studenter, også selv om de underviste dem på deres første år.

Det er med stor stolthed, at vi kan konstatere, at ikke mindre end 23 af vores dygtige og engagerede lærere var indstillet til Politikens Undervisningspris i 2020. Det ser vi som et symbol på lærernes arbejde med at dygtiggøre og støtte. Det er eleverne, der har indstillet deres lærere og med hver indstilling følger en motivation og konkrete eksempler fra undervisning. Det er især relationen mellem lærer og elever, der fremhæves, men også evnen til at gøre undervisningen interessant og relevant, at variere undervisningsformerne og fx inddrage moderne medier nævnes af eleverne som særlige kvaliteter hos Himmelevs lærere. 

Politikens Undervisningspris 

Hvert år hylder Politiken og Lundbeckfonden de dygtigste og mest dedikerede lærere i Danmark. Prisen skal være med til at skabe opmærksomhed omkring og respekt for den gode underviser. Du kan læse mere om Politikens Undervisningspris på hjemmesiden Politikens Undervisningspris.