Vi guider dig trygt igennem optagelsesreglerne.

(Hvis du ikke kan se se videoen er det fordi du har slået cookies fra. Du kan se videoen her: Link til optagelsesvideo (åbner i nyt vindue))

Du kan søge om optagelse på hf efter 9. klasse, hvis du er vurderet uddannelsesparat og har mindst 4 i gennemsnit fra folkeskolen.

Din skole og UU-vejleder hjælper dig med at udfylde din uddannelsesplan og vejleder dig og dine forældre i at søge om optagelse. Ansøgningsfristen er 1. marts.

Når du søger, skal du vælge mellem idræt eller et af de kunstneriske fag:

  • Billedkunst
  • Drama
  • Mediefag
  • Musik

Du skal først vælge fagpakke i løbet af 1.hf, men det er en god idé, hvis du orienterer dig lidt på hjemmesiden allerede nu, så du har en idé om, hvor dine interesser ligger.

Du kan få mere at vide på www.optagelse.dk

Det er en betingelse for endelig optagelse, at du har søgt til tiden, og at du efterfølgende lever op til de faglige adgangskrav i de afsluttende standpunktskarakterer samt bekræfter dit faglige niveau ved Folkeskolens Afgangseksamen.

Optagelsesprøve

Hvis ikke du opfylder adgangskravene til hf, kan du læse om optagelsesprøve og optagelsessamtale på UddannelsesGuiden.

Du kan også læse om adgangskravene og optagelsesprocessen fra 9. klasse på UddannelsesGuiden og om adgangskravene og optagelsesprocessen fra 10. klasse på Uddannelsesguiden.