På Himmelev Gymnasium kan du blive Team Danmark-elev, hvis du dyrker din sport på eliteniveau. Men du kan også blive en del af vores særlige ordning, som vi kalder Himmelev Sport.

Himmelev Sport er for dig, der dyrker din sport på højt nationalt niveau og/eller bruger mere end 8 timer om ugen på din træning. Måske mangler du nogle point for at blive godkendt til Team Danmark-ordningen. Måske er du i et forbund, som Team Danmark ikke støtter.

Himmelev Sport dækker alle idrætsgrene (fx håndbold, BMX, disco, fægtning, ridning og thaiboksning).

Himmelev Sport giver - ligesom Team Danmark-ordningen - vores elever den fleksibilitet, der skal til for at kunne kombinere livet som atlet på topplan med livet som engageret himmegænger.

  • Fleksibilitet, når du skal være væk på træningslejr eller til et stævne
  • Fri adgang til skolens træningsfaciliteter, når du ikke har timer
  • Deltagelse i vores eliteatlet-netværk, hvor du bl.a. får relevante kurser sammen med andre atleter på skolen og får mulighed for at sparre med de andre, der også skal vildt tidligt op om morgenen for at nå morgentræningen inden 1. modul.

Kontakt uddannelsesleder Jacob Nielsen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil høre mere om Himmelev Sport