Ordforklaringer

Ved en analyse opløser man en tekst eller genstand i dens bestanddele for derefter at se, hvordan disse dele forholder sig til hinanden, og hvad de betyder for tekstens udsagn som helhed. En analyse skal bruges til at sige noget væsentligt om teksten eller genstanden; det er derfor ikke altid nødvendigt at inddrage alle iagttagelserne. En analyse er en neutral fremstilling, der bruges som argumentation for de fortolkende udsagn, man kommer med.

At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Argumentation består af konklusioner og argumenter. Konklusionen er det, man vil overbevise nogen om. Argumenterne er de grunde, som man bruger til at overbevise med. Argumentationen skal være saglig, dvs. at argumenterne skal være sande, og at der skal være en relevant sammenhæng mellem konklusion og argumenter.

Eventuelle bilag skal placeres efter litteraturlisten. De kaldes bilag 1, 2 etc. og skal have overskrifter. Hvis man har bilag, skal dette fremgå af indholdsfortegnelsen. Bilag tæller ikke med i opgavens omfang eller i vurderingen af opgaven. Bilag kan f.eks. være grafer, tabeller, billeder, noder, artikler, skemaer eller lign., der refereres til i opgaven. Det er en vurderingssag om eksempelvis et billede skal med i opgaven eller vedlægges som bilag. Denne vurdering beror bl.a. på, hvor ofte du refererer til billedet i din opgave, samt hvor centralt det er for din besvarelse af opgaven.

Når du citerer fra en anden tekst, skal du angive det med citationstegn (anførselstegn). Vi fraråder brugen af kursiv ved citater, ligesom du heller ikke skal skifte skrifttype eller skriftstørrelse. Husk altid at henvise, når du har citeret.

At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter op mod hinanden og forklarer, hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Man kan godt diskutere synspunkter, selvom man er enig i det, der er skrevet.

At tolke betyder egentligt at forstå.
Vi tolker, når vi fastlægger betydningen og virkningen af forskellige forhold i en tekst. Fortolkning er at finde en betydning i teksten, som ikke umiddelbart er synlig.
En fortolkning er baseret på en analyse. Man kan ikke fortolke en tekst uden først at analysere dens enkeltdele og sammenhængen imellem disse.
Man fortolker, når man sammenfatter de iagttagelser, man har gjort sig igennem sin analyse.
Husk altid at underbygge din fortolkning med henvisninger til dit tekstmateriale.

I akademiske opgaver skal du altid lave henvisninger, når a) du bruger idéer/information fra bøger/kilder, og b) når du dokumenterer noget, fx har et citat. Denne henvisning placeres i en fodnote.
Når du laver en fodnote, skal der stå: Forfatterens efternavn: "Titel", årstal, sidetal
fx Brejnrod, "Sociologi", 2011, s. 14

Når du henviser til en ibog, skal du finde sidens ID og angive den i fodnoten. Du finder side-ID'et under de tre prikker ved afsnittets titel. I denne video viser vi hvordan: https://screencast-o-matic.com/watch/c3lDQLVvz8g

Når du henviser til en internetside, skal du i fodnoten skrive: Forfatterens navn: "Titel", dato, kildeangivelse, fx Torben Sangild: ”Forskellen på hvordan mænd og kvinder taler”, 16. januar 2020, Zetland.dk
I litteraturlisten tilføjer du desuden selve linket og datoen for dit besøg på siden.

Når du henviser til en film, lyd- eller videoklip, skal du henvise til det specifikke tidspunkt i filmen, fx (00:58-1:02). Du kan også henvise til visuelle teknikker ved at inddrage et screendump og sætte tidspuntet i parentes nedenunder.

Når du henviser flere gange til samme tekst i løbet af din opgave, skal du fra den 2. henvisning kun skrive efternavn, årstal og sidetal
fx Brejnrod, 2011, s. 22

Henviser du flere gange i træk til den samme tekst, kan du nøjes med at skrive "ibid." i fodnoten. Tilføj sidetal, hvis sidetallet adskiller sig fra den foregående henvisning, dvs. "ibid., s. xx". "Ibid." er en latinsk forkortelse for ibidem, der betyder "det samme sted"

Indholdsfortegnelsen skal stå på en side for sig selv. Her skrives afsnittenes overskrifter med sidetalshenvisning.
Hvis du bruger bilag, så skal de placeres efter litteraturlisten helt bagerst i opgaven, og de skal fremgå af indholdsfortegnelsen.
Du kan få Word til at lave en indholdsfortegnelse for dig ved at markere overskrifterne i din brødtekst som netop overskrifter (under TYPOGRAFIER). Her kan du også vælge hvilket niveau din overskrift skal være på.

Indledningen bør normalt fylde under én side. Den kan med fordel skrives som noget af det sidste.
Tænk din indledning som en slags ’manual’ og appetitvækker for din læser.
Ved at give læseren nyttige oplysninger om opgaven får han/hun en forforståelse af, hvad målet med opgaven er. Desuden skal indledningen vække læserens interesse.
En indledning skal indeholde:

- en kort præsentation af emnet

- en kort begrundelse af hvorfor emnet er interessant/relevant/aktuelt. Her skal du være objektiv og forklare, hvorfor emnet er af faglig/evt. almen interesse og dokumentere dette.

- opbygning, fokus og afgrænsning, herunder hvorfor nogle metoder er valgt fremfor andre (OBS! Sidstnævnte gælder kun DHO/SRO/SRP)

Du skal undgå ...

- at blive personlig – fx ‘Jeg synes emnet doping er særdeles spændende, da jeg selv har mødt nogen, der har taget steroider…’

- at gå i detaljer. De hører hjemme i selve opgaveteksten.

- at teksten bliver for lang.

- at bruge vendinger som ’Jeg vil prøve at...’ Det giver indtryk af usikkerhed.

Det er i konklusionen, at trådene samles. Den skal være en opsummering af de pointer, der er argumenteret for i opgaven. Her sammenfatter du altså kort sagt, hvad du er kommet frem til i din opgave. Det er et absolut krav, at du forholder dig til opgavens opgaveformulering.
Konklusionen bør fylde ca. 1 side og placeres efter opgavens hovedafsnit før litteraturlisten.
De spørgsmål som du kan overveje i konklusionen er:

- Hvad har du fundet frem til?

- Har du opfyldt dit formål?

- Hvad kan dine resultater benyttes til?

- Var dine metoder og teorier velegnede til dit formål?

- Er du blevet klogere på problem og metode/teorier?

- Hvad ved vi stadig ikke? Hvilke muligheder bør udforskes?

Kun det materiale, du har anvendt, skal på litteraturlisten.
Du skal ikke sortere materialet efter type; alt skal stå i én liste i alfabetisk orden.

1. Bog med én forfatter: Efternavn, fornavn: "Titel". Forlag, udgivelsesår
2. Bog med flere forfattere: Efternavn, fornavn, m.fl.: "Titel". Forlag, udgivelsesår
3. Ibog med én forfatter: Efternavn, fornavn: "Titel" [ibog]. Forlag, udgivelsesår
4. Artikel / tekst på internetside: Efternavn, fornavn: "Titel". Dato (Hvis datoen ikke fremgår, skriver man "u.d." for "uden dato"). Kildeangivelse (Skriv: Hentet fra http://...internetadressen ....). Du skal også skrive hvilken dato du har besøgt det pågældende site.
5. Tekst i en antologi eller tekstsamling: Efternavn, fornavn: “Tekstens/kapitlets titel” i Efternavn, Fornavn (red.): "Bogens titel". Forlag, udgivelsesår: sidetal
6. Spillefilm eller dokumentarfilm: Efternavn, fornavn (instr.): "Filmtitel", årstal, produktionsselskab
fx
Gerwig, Greta (instr.): "Barbie", 2023, Warner Bros. Pictures

Formålet med en opgaveformulering er at vinkle og afgrænse det emne, som du skal skrive om.
Den skrives af dine vejledere. Der vil i en opgaveformulering være en række krav, som du skal opfylde i din opgave. I opgaveformuleringen bruges ofte imperativer (bydeformer) der knytter sig til de taksonomiske niveauer:

Eksempel
Gør rede for karakteristiske træk ved Det moderne Gennembrud samt for hvad Bloomsbury-gruppen stod for.
Analysér og fortolk Amalie Skrams Constance Ring (1885) med særligt fokus på de ægteskabelige forhold. Analysér E. M. Forsters Howards End (1910) med særligt fokus på kvinders muligheder i forskellige sociale lag.
Diskutér med udgangspunkt i teksterne lighed og forskelle på kvinders rettigheder/muligheder i Danmark og England.

At perspektivere vil sige at sætte ind i en større og mere principiel sammenhæng.

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne. Redegørelsen skal være loyal, saglig, systematisk og redelig og må ikke indeholde subjektive udsagn. Fokus skal være på opgavens hovedspørgsmål. Redegørelsen skal dokumenteres. Pas på tekstnærhed, dvs. ubevidst kopiering af den anvendte litteraturs ordlyd.

Resuméet skal skrives på dansk og er en koncentreret og relevant sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resumé fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner.

En sammenligning skal være neutral og foretages derfor på grundlag af en analyse. Det kan f. eks. være en sammenligning af to forskellige opfattelser af det samme fænomen. Man kan fokusere på ligheder eller forskelle eller begge dele.

At vurdere vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man kan vurdere synspunkter og argumenter og dermed tage stilling til, om de er holdbare. Man kan også vurdere forskellige muligheder for fortolkning og forklare, hvorfor man vælger én fortolkning og afviser en anden. Uanset hvad man skal vurdere, kræver det en selvstændig personlig stillingtagen - med dokumentation!