Om fællestimerne
Fællestimerne foregår i hallen, når de er for hele skolen. Vi kan også have mindre fællestimer for eksempel for alle elever med et bestemt A-fag. Så samles vi i kantinen, dæmper lyset og sætter os til rette foran den lille scene.
Det er Trivselsudvalget, der arrangerer de store fællestimer og lærerne, der arrangerer de mindre. Alle himmegængere kan foreslå oplægsholdere og emner til udvalget.
Vi har haft besøg af mange forskellige personligheder, der i tidens løb har givet os spændende inputs og store oplevelser fx Emma Holten, Cykeldrengene, Per Vers, Chris MacDonald og Abdel Aziz Mahmoud. Læs mere om udvalgets arbejde på siden Elevudvalg og fester