Læsebånd i 1gh og 2g
Mere læselyst og flere bøger på Himmelev Gymnasium! Vi har nemlig indført læsebånd i 1gh og 2g. Det betyder, at vi har skemalagt tid til at læse skønlitteratur - uden forstyrrelser og med plads til fordybelse og koncentration.
Vi ved fra forskningen, at læsning af skønlitteratur ikke bare styrker læsehastighed og tekstforståelse. Læsning af skønlitteratur forbedrer også koncentrationsevnen, giver bedre trivsel og mental ro. Samtidig styrker det dannelsen og kulturforståelsen og giver en positiv studiekultur.
Med læsebåndet sætter Himmelev Gymnasium målrettet fokus på læsning som en vigtig del af både faglig og personlig udvikling.
Alle elever i 1gh og 2g har fået en boggave i efteråret 2026 som opstart på læsebåndet.
Foreløbig kører læsebåndet fra uge 40 frem til uge 5.