Frivillig Idræt

Praktisk information

Udvalg
Y7A8878
Signature Icon2

Bøger

Du får udleveret bøger ved skolestart. De er samlet i en Himmelev-pose, og du skal kvittere for dem. Du hæfter for bøgerne, så pas godt på dem. I løbet af skoleåret kan du få udleveret flere bøger, efterhånden som I når længere i fagene.

Bogaflevering foregår altid på skolens kontor hos Anja. Du skal selv holde øje med, hvilke bøger du skal aflevere. Det vil fremgå af din forside på Lectio. Hvis du ikke afleverer dine bøger, når de bliver hjemkaldt, får du en regning for den manglende bog.

Y7A8886
White Icon

Biblioteket

Biblioteket er både for elever og lærere og har knap 13.000 bøger, som består af en udlånssamling til hjemlån og en håndbogssamling til brug på stedet. Bøgerne kan du låne gennem HG Bibliotek.

På biblioteket er der plads og ro til, at du kan sidde og læse tidsskrifter og aviser, læse lektier eller lave gruppearbejde. Vi har lige fået helt nye møbler med både individuelle fordybelsespladser og lækre kupéer til gruppearbejde. Biblioteket ligger lige bag Orange Scene.

Skriv til Lotte (SA), Mai (HS) og Anja (AL), hvis du har spørgsmål om biblioteket.
bibliotek@himgym.dk

Studietur 1
Signature Icon2

Deltagerbetaling

Der er som udgangspunkt ingen deltagerbetaling i det almene gymnasium. Du skal dog alligevel påregne udgifter til følgende:

Obligatorisk studietur i enten 2.g eller 1.hf. Studieturen går til en europæisk destination og varer 4-6 dage. I skoleåret 2023-24  må en studietur ikke koste mere end 5000 kr som skal dække transport, logi, morgenmad, entreudgifter o.lign. På den internationale studieretning skal du påregne lidt højere udgifter til studieturen, der går til USA.

Kort studietur til fx Berlin i A-fag i 3.g.
Ekskursioner til fx teater eller biografer. Skolen giver et fast beløb (pt. 40 kr.) pr. elev pr. ekskursion, men udgifter derover skal du som elev selv betale.
Derudover forventer vi, at du medbringer en bærbar pc.

Y7A8853
Signature Icon2

Evakueringsplan

Skolens evakueringsplan afprøves hvert år i starten af det nye skoleår. Når alarmen lyder, eller der kaldes til evakuering over højtaleranlægget, skal alle bygninger forlades omgående.
Alle elever samles klassevis på parkeringspladsen. Evakueringsplanen hænger i alle lokaler.

Læs Evakueringsplan 2023


Energimærkning

Læs Himmelev Gymnasiums energimærkningsrapport(pdf)

Y7A9408
White Icon

Fysiske rammer

Himmelev Gymnasium er bygget i ét plan, hvilket gør det let at komme rundt på skolen – også for kørestolsbrugere. Vores undervisningslokaler er samlet i områder kaldet hjemstavne. Hver hjemstavn har sin egen farve: Rød, gul, grøn, blå og violet. I midten af hver hjemstavn er der grupperum i glas samt en sofagruppe til afslapning og hygge. Der er både almindelige toiletter og handikaptoiletter i alle hjemstavne. Naturfagshjemstavnen har moderne laboratorier til fysik, kemi, biologi og bioteknologi. Derudover har vi en afdeling for musik og billedkunst. Det er også her, du finder øvelokalerne.

Midt i skolen med hjemstavnene omkring sig ligger kantinen, Orange Scene og biblioteket. For kørestolsbrugere er der adgang til hele herligheden via en rampe ved Orange Scene.
I kælderen har vi ud over bogkælderen også en rigtig biograf med bløde røde stole og et stort lærred. Det er også i kælderen, at du finder elevernes aflåselige garderobeskabe. Her kan du hænge dit overtøj, opbevare dit idrætstøj eller nogle af de tungere bøger.

Ved Syd-indgangen finder du Himmelev Gymnasiums sportshal og idrætssal samt motionsrum. Der er handikapadgang til hallen via en rampe på bagsiden af bygningen. Omklædningsrummene er nyistandsatte og indeholder bl.a. aflåselige skabe, som vi stærkt opfordrer dig til at bruge.

IMG 3558
White Icon

Parkering

Du kan parkere din cykel i cykelkælderen ved hovedindgangen eller i cykelstativerne ved Syd-indgangen.

Din knallert skal stå under halvtaget ved Syd-indgangen uden for idrætshallen. Der må ikke stå knallerter i cykelkælderen pga. brandfare.

Biler parkeres på parkeringspladsen. Det er ikke tilladt at parkere i rundkørslen foran hovedindgangen.

Y7A8628
Signature Icon2

SU

Du kan få SU (Statens Uddannelsesstøtte) fra kvartalet efter du fylder 18 år. SU-styrelsen sender en besked til dig i forvejen og minder dig om ansøgningsmuligheden.

Du skal være studieaktiv for at kunne få SU.

Du skal have dit NemID klar, når du søger, hvilket foregår via www.su.dk 

Sørg også for, at den bankkonto, som du ønsker at modtage din SU på, er registreret som din NemKonto.

Du kan tidligst søge SU én måned før, du er berettiget til at få SU.