Y7A9333

Vejledningen

Y7A9159

Studievejledningen

Din studievejleder følger dig og din klasse igennem hele jeres gymnasietid og har til opgave at støtte jer med gode råd og vejledning om alt fra studievaner og fravær til vejledning omkring personlige forhold.

Studievejlederen kommer fx ud i klassen, inden I skal tage det endelige valg af studieretning, og fortæller jer om mulighederne og konsekvenserne ved de forskellige valg.

Din studievejleder er også med, når der er informationsmøde om studieretningsvalget for forældre.

Når du begynder i 1.g eller 1.hf, bliver du indkaldt til en indslusningssamtale hos din studievejleder for at sikre, at du får så god en start på dit studieforløb på Himmelev Gymnasium som muligt.

Du kan altid få en tid til en individuel samtale hos din studievejleder.

Det gælder særligt, hvis du har problemer af studiemæssig, personlig, social og økonomisk art.

Der er også mulighed for at få en snak med studievejlederen sammen med dine forældre, når der er forældrekonsultation i november.

Studievejlederne har kontor ved siden af det store kontor.

Kig forbi, eller skriv en mail eller en besked på Lectio for at lave en aftale.

Studievejledningen

CV1
Christina Vedel (CV)

Studievejleder

HK 1
Hanne Strømgård Knudsen (HK)

Studievejleder

LL 1
Lea Lou

Studievejleder

MP 1
Marie Præstholm (MP)

Studievejleder - Team Danmark- og elitesportskoordinator

Læsevejledningen

Vi har to læsevejledere på Himmelev Gymnasium; Charlotte Øland og Jette Andersen.

De er lærere med en læsevejlederuddannelse. Charlotte og Jette identificerer og hjælper elever med problemer som lav læsehastighed, ordblindhed el.lign.

Alle nye elever bliver læsescreenet i begyndelsen af skoleåret, så vi tidligt kan sætte ind, hvis der er behov for støtte og vejledning.

Det er fx læsevejlederne, der sørger for, at ordblinde elever får særlige it-hjælpemidler.

Læsevejlederne tilbyder hjælp til læse- og stavetræning for de elever, der har behov for det.

De har ikke faste træffetider, men du kan altid få en aftale ved at skrive til enten Charlotte eller Jette, eller du kan tale med en af dine lærere, fx din dansklærer.

Læsevejledningen

COE 1
Charlotte Øland (CØ)

Læsevejleder

JEA 1
Jette Andersen (JEA)

Læsevejleder - Matematikvejleder

Matematikvejledningen

I matematikvejledningen kan du få hjælp til at forstå et emne eller til at komme godt i gang med en opgave.

Matematikvejledning foregår typisk med en enkelt elev ad gangen i skoletiden (du får ikke fravær), så du får individuel hjælp til netop dine udfordringer med faget.

Matematikvejledning skal ikke forveksles med Mat Lab, hvor flere elever laver matematikopgaver sammen efter skoletid.

Vores matematikvejleder hedder Jette Andersen (JEA).

Hvis du har brug for ekstra hjælp til matematik, er du altid velkommen til at skrive en besked til Jette på Lectio.

Du kan også tage fat i din egen matematiklærer eller i din studievejleder, som så vil tage kontakt Jette.

IT-vejledningen

Søren Lodberg (LO) er skolens IT-vejleder, og han har kontor i violet hjemstavn.

Søren kommer rundt i alle de nye klasser i begyndelsen af skoleåret for at gennemgå skolens IT-regler og for at hjælpe med opsætningen af forskellige programmer.

Du skal have din egen bærbare computer med i skole. Gennem Himmelev Gymnasium får du gratis adgang til Office 365, forskellige elektroniske ordbøger og Nspire, som er et avanceret lommeregnerprogram.

Du kan få hjælp hos Søren, hvis du har problemer med de forskellige programmer.

Send en mail til Søren eller skriv en besked på Lectio, hvis du har brug for support.

Om tirsdagen er der ekstra service, når IT-administrator Andreas Jørgensen fra Gymnasiefællesskabet er på skolen.

Andreas er også en del af elevsupporten. Du kan kontakte Andreas på mailen aoj@gfadm.dk

IT-VEJLEDNINGEN

LO 1
Søren Lodberg (LO)

IT-vejleder

Mentorordning

Nogle elever kan have svært ved at få struktureret tiden og finde balancen mellem fritid og skolearbejde. Man kan også møde udfordringer i sit privatliv, som gør det ekstra svært at klare sin skole.

 

På Himmelev Gymnasium har vi derfor et korps af mentorer, der alle er lærere på skolen med en særlig kompetence. Mentoren kan hjælpe dig med at skabe sammenhæng mellem dit private liv og uddannelsen på skolen og støtte og hjælpe dig til at gennemføre uddannelsen.

Psykolog

Vi kan alle have perioder i vores liv, hvor vi oplever, at vi er belastede af angst, stress, tristhed, tankemylder eller andre personlige problemer.

Ofte går det over af sig selv, men hvis det har nået et niveau, hvor du synes, du har brug for hjælp, så kan psykologsamtaler måske hjælpe dig.

Det kan fx være, hvis du gennem længere tid har søvnproblemer, for meget fravær, koncentrationsproblemer eller bare føler dig helt nede.

Hvis du overvejer, om du har behov for at tale med vores psykolog, skal du kontakte din studievejleder, der vil hjælpe dig med at vurdere, om psykologsamtaler på skolen er den rette vej for dig.

Det er studievejlederen, der kan henvise til skolens psykolog.

Der er mulighed for at få op til 5 samtaler hos skolens psykolog, Jette Gelbek. Jette har tavshedspligt, og samtalerne er derfor fortrolige.

PSYKOLOG

JG 1
Jette Gelbek (JG)

Psykolog

Studievalg Danmark, Center Sjælland

Med et studentereksamensbevis i hånden har du åbnet for et væld af muligheder for videreuddannelse. Studievalg hjælper dig med at få overblik over dine muligheder.

I løbet af din gymnasietid vil din klasse flere gange få besøg af Majken Dandanell fra Studievalg. Her vil du få viden om uddannelsesmulighederne efter gymnasiet. Du vil også komme til at arbejde med dine egne forestillinger og ønsker om videre uddannelse.

Majken har træffetid på skolen de fleste onsdage. Her kan du få en individuel samtale om din uddannelse efter gymnasiet. Book en tid hos Majken onsdagstid. Majken kan også træffes på Roskilde Bibliotek om torsdagen. Du kan booke en torsdagstid.

Du er også velkommen til skrive en mail mkd@studievalg.dk, sende en SMS på 33332075 eller skrive en besked til Majken (MD) i Lectio.

Du kan læse mere om dine valgmuligheder på Uddannelsesguiden.